Lær regel Nr. 1 for et godt parforhold

OUR BLOG


Lær regel No. 1 for et godt Parforhold.

30. oktober 2014 | 0 comments

 

Hvis du vil have et godt parforhold skal du kende regel nummer 1.

Vi har en tendens til at tro, andre har det ligesom os selv og oplever verden lige sådan. Dermed overser vi og ja, snyder egentlig os selv for andres perspektiver eller nuancer. Vi oplever faktisk sjældent det samme – det er nærmere undtagelsen end reglen. Så vi skal øve os i at tage den andens oplevelse for givet, uanset om vi kan genkende scenariet i os selv.

Altså regel nummer  1:
Enhver er klogest på sig.
Måske du tror, du ved bedre om, hvordan din elskede har det eller har oplevet en situation. Vi kan sige sådan noget som:

  • Nej det skal du da ikke blive vred over”
  • Nej, det var da ikke det, der skete”
  • Det skal du da ikke bekymre dig over, den sag er jo overstået
  • hvad med bare at glemme den sag – det ville være bedre”
  • Du overdriver, du skal såmænd bare …”

Dels kan vi altså negligere den andens oplevelse, fordi vi ikke kan genkende det i os selv, og dels tolker vi ofte på det, vi opfanger hos den anden, og opfatter det som den endegyldige sandhed, fx:

  • Du bliver da også altid så sur, når vi taler om sex”
  • Det er tydeligt, at du er ligeglad med mine følelser”
Hvis du vil have et godt parforhold, tag din partners udsagn for gode varer, uanset om du selv har en anden oplevelse!

Hvis din partner siger, at han blev såret over tonen i din stemme, da du kom hjem, må du tage hans oplevelse for gode varer og undgå at springe i forsvarsposition og forklaringer.
Det var nu engang hans oplevelse, uanset om tonen i din stemme handlede om noget andet hos dig, måske at du stadig var påvirket af en stressende hjemtur med ungerne.
Hvis han siger, at han blev ked af dit stemmeleje, og at han opfattede det, som om du var vred på ham, må du tage hans oplevelse for gode varer.

Du kan lægge mulig konflikt ned ved at anerkende hans oplevelse, fx:

Jeg er ked af, jeg var så skarp i stemmen, da jeg kom ind ad døren, det var virkelig ikke møntet på dig. Men jeg havde svært ved at få Amalie med hjem, og det havde stresset mig.”

Altså anerkend hans oplevelse selvom din virkelighed var en anden.

Pas godt på kærligheden
mange hilsner
Ann






LEAVE A COMMENT


"Hjælp vi kan ikke tale sammen" - Gratis minikursus

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag 7 mails over 7 dage.

Jeg går op i dine data, og deler ikke noget med andre. Læs min Privatlivspolitik her